IDEER TIL MØDREGRUPPEN

Udforsk byen med din mødregruppe

AKTIVITETER PÅ BARSEL

Tag mødregruppen med i de skønne legerums-lokaler i et af byens barselshuse. Der er der plads til store armbevægelser og tumlen med husenes legetøj og tumlemøbler. I kan frit snakke, amme, pusle baby alt imens at I nyder en dejlig kop kaffe. Her er en liste over et par barselshuse. 

Læs mere om de forskellige legestuer og barselshuse HER: 

ro og mag

Det kan nogle gange være rart at få noget inspiration og faglige input mens man er på barsel. Hvorfor ikke gøre det sammen med mødregruppen? Du tror måske, at foredrag er udelukket mens du er på barsel og har baby med dig alle vegne. Men der er faktisk mange spændende foredrag I kan deltage i med baby på armen.

Barselsakademiet KBH tilbyder spændende foredrag til forældre på barsel. Foredragene afholdes i København, men streames live, så folk i hele landet kan se med. Foredragene handler som udgangspunkt om alt muligt andet end baby og barsel. Her kan du med ro i maven tage babyen med til et spændende foredrag uden at bekymre dig om, om du generer andre med babylyde, amning osv.

Er I flere i mødregruppen der kæmper med babys søvn? Vågner dit barn efter 30-45 min og vil ikke sove igen? Vil dit barn ikke puttes til natten? Spiser dit barn mange gange i løbet af natten? Er dit barn vågen om natten og vil lege? Er dit barn svær at putte om dagen?

Søvnplejersken afholder foredrag rundt i byen, men kommer også ud privat til dig og din mødregruppe.  
Sundhedsplejerske og søvnspecialist Sine Ditlev Bihlet, som driver Søvnplejersken.dk. Hun hjælper familier til gode og trygge sovevaner.

Førstehjælpskursus

Langt de fleste ulykker med børn sker i hjemmet. Det er derfor vigtigt som forældre, at vide hvordan du skal reagere og behandle dit barn. Tag mødregruppen med til førstehjælpskursus og bliv klædt på til førstehjælp for spæd-og småbørn. Både Familyzoo og Osramhuset tilbyder førstehjælpskurser. 

Baby-bæring

Hvis du og din mødregruppe er nysgerrig på babybæring, men synes det er uoverskueligt at komme igang. Så er det oplagt at deltage i en baby-bærings workshop. 

Nærhed og fysisk kontakt er et basalt behov for det lille barn – helt på linie med mad og søvn. Det er gennemforsket og veldokumenteret, at børn som får opfyldt dette behov; græder mindre, er mere trygge og hurtigere bliver selvstændige individer. Det giver derfor rigtig god mening at bære sin baby på sig, når man transporterer sig rundt. 

Men der er også mange forskellige slags muligheder til babybæring fx bæreseler, slynger og vikler. 

Skriv et svar