OM DIN BARSEL I BYEN

København er fyldt med gode tilbud til dig der er på barsel. Men for de fleste af os er tiden for knap til tidskrævende googlesøgninger på talrige hjemmesider. Med vores side kan du let danne dig et overblik over mange af byens tilbud, aktiviteter og events. Vi holder os ajour med byens tilbud, så du hurtigt kan finde din næste aktivitet med din baby. 

Siden er bygget op om seks hovedtemaer – legestuer, barselscaféer, musik & bevægelse, kultur & underholdning, motion samt kreativ udfoldelse. Derudover har vi en aktivitetskalender, hvor du kan se, hvilke aktiviteter, der dagligt sker rundt om i byen.  

Desuden kan du følge @barsel_kbh på instagram og derigennem få inspiration direkte i dit feed. 

Vi lægger vægt på, at siden er enkel og overskuelig, så du nemt kan navigere rundt. Du finder kun de mest nødvendige informationer på siden- hvis du vil vide mere om de tilbudene vil der altid være et link direkte til den pågældende hjemmeside.   

Vi håber DinBarseliByen kan give dig lyst til at komme ud og bruge byens tilbud i fælleskab med andre på barsel. Gå på opdagelse på siden og se de mange muligheder.

OM OS
Vi hedder Caroline Murphy og Kristine Knudsen. Vi er begge førstegangsmødre, der har været på barsel i byen. Vi har begge været rigtig glade for byens tilbud, men har savnet en platform, hvor vi let kunne danne os et overblik uden at bruge for meget tid på at læse og sammenligne flere forskellige guides.